Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerKom i gang
Hvad er partner marketing?
Hvad er partner marketing?

Læs mere omkring partner marketing i artiklen nedenfor.

Christian Madsen avatar
Skrevet af Christian Madsen
Opdateret i denne uge

Hvad er partner marketing?

Partner marketing er en digital marketingkanal, der gør det muligt for enkeltpersoner at tjene penge ved at henvise forbrugere til en online butik. Som partner modtager man kommission, når ens markedsføringsindsats resulterer i en transaktion på den pågældende webshop. Annoncøren (virksomheden der ejer webshoppen) får til gengæld øget trafik, og betaler kun for de salg, som partneren generer til annoncøren. Partner marketing platformen tilbyder altså en platform, der både forbinder annoncører og partnere samtidig med at den håndterer forespørgsler på support, tracking og betalinger. En partner marketing platform kan enten være en selvbetjeningsløsning, eller en komplet serviceløsning. Hos Adtraction sørger vi for, at hver annoncør får en dedikeret kontaktperson, som står klar til at optimere og hjælpe til for at sikre, at hver annoncør får det bedst mulige resultat.

Partner marketing bliver ofte sammenlignet med performance marketing, hvor CPO / CPA (Cost per order og Cost per acquisition) er betalingsmodellen for salget. CPO/CPA betyder at, når en partner bidrager til et salg på annoncørens hjemmeside, får partneren kommission for dette salg, og derfor betaler annoncøren kun for hvert salg der bliver genereret.

Hvad er en partner?

En partner kan være en enkeltperson eller en virksomhed, som enten har trafik, en form for publikum eller følgere, som ønsker at tjene penge gennem kommission. Partnerne hos Adtraction kan typisk være:

Content creators

Disse kan variere alt fra verdens største medieforlag til de mest niche hjemmesider.

Influencers

Dækker over instagrammere, bloggere og profiler, som har et publikum på sociale medier.

Affiliates

Kan være diverse discount- eller loyalitetsportaler, e-mail markedsføring eller andre partnere, som har rødder i den traditionelle affiliate marketing.

Teknologipartnere

Disse kan være on-site teknologier, mobil apps, SEM partnere osv.

Finans partnere

Disse er typisk SEO eller SEM partnere, som driver sammenligningssider, men kan også være andre finansorienterede partnere.

Hvad er en annoncør?

En annoncør er en virksomhed, som er forbundet med en partnermarketingplatform. Enhver virksomhed med en hjemmeside, hvor forbrugere kan foretage et køb kan blive en annoncør. Dog er det vigtigt at huske på, at idet partner marketing er performance baseret, så har partnerne ofte tendens til at promovere de velkendte brands frem for mindre brands, idet disse er mest tilbøjelig til at generere konverteringer. Derfor vil det altså påvirke positivt, hvis man er en etableret og velkendt virksomhed.

Hvad er et partnerprogram?

Hver annoncør (virksomhed) har et partnerprogram, som giver partneren mulighed for at hente tracking links til deres side. Programmet bliver administreret på en platform, som giver annoncøren mulighed for at holde styr på de klik og transaktioner der stammer fra partnernes hjemmesider eller kanaler.

Hvad er en partner marketing platform?

En partner marketing platform fungerer oftest som et bindeled mellem annoncøren og partneren. Platformen tilbyder en samlet løsning for sporing af konverteringer, og håndterer på samme tid både support og betalinger. Partnermarketingplatforme er specialiseret i at skabe et rum for partnere og affiliate marketing, og som hjælper annoncører med at skabe succesfulde partnerprogrammer, som er attraktive for partnere at promovere.

Konklusion

Partner marketing er altså en digital markedsføringsstrategi, som letter forbindelsen mellem annoncør og partnere. Den betalingsmodel, som oftest bliver brugt er CPO/CPA, som betyder at partneren bliver betalt hver gang der bidrages med et salg til annoncøren. Derfor betaler annoncøren også kun for hvert salg, transaktion eller anden aktion der finder sted på deres hjemmeside.

Ovenstående indlæg har givet dig en basal forståelse for hvad partner marketing er, men hvis du er interesseret i at vide mere, kan du gennem vores Help Center finde mere information i vores andre artikler.

Besvarede dette dit spørgsmål?